HOME

 

KUNST-TERAPI
HVAD TILBYDES
HVORDAN
BILLEDER
EN ADVOKAT
KOM TIL BYEN
MINE BILLEDER
BILLED-DAGBOG
HVAD ER KUNSTTERAPI?
TEORI OG
SPECIALE
KURSUS ANDMELDELSE
KONTAKT / CV
 
 
 





 

 

  

Kursus anmeldelse

 

 

D.27.-28.februar 2010 forkælede jeg mig selv med et kursus hos kunst- & psykomotorisk terapeut  Bente Jørgensen .

Kurset havde jeg læst om i FAK.’s  elektroniske nyhedsblad. Kurset foregik i Bente’s nye og dejlige lokaler i Odense midtby.

Der blev både arbejdet med krop, musik og bevægelse og med fortælling og farver. Vi arbejdede med blindtegning, hver især tegnede sig selv, først med lukkede øjne og senere med farver og åbne øjne, derefter ”trak” vi farverne ud fra tegningen og fyldte hele papiret på denne måde, som man kan se på det vedlagte billede. (billede nr.1)

Den næste dag arbejdede vi med vores indre rovdyr, inspireret af et eventyr som Bente læste højt. Der blev arbejdet med collage og akrylfarver. Det indre rovdyr kan ses på billede nr.2.

Bente brugte voldsom musik og afbrydelser i billedprocessen til at provokere vores følelser, hvilket lykkedes . Det er ikke metoder jeg selv ville anvende, men det var fint at prøve, en god øvelse i at mærke egne grænser.

Vi var en lille gruppe, så der var god tid til at fortælle om og give feedback på billederne.

Det var et spændende kursus og en fornøjelse som kunstterapeut at være på kursus hos en kollega.

Mette Hind.