Billede- dagbog

Melsene fortalte mig, at hun i en periode på et år havde malet et billede hver morgen og, at det havde været en dejlig og spændende proces. Senere udstillede hun nogen af billederne, men der var ikke plads til dem alle på galleriet.

Jeg blev inspireret af ideen, og d.16. januar 2004 begyndte jeg at male et billede hver eneste morgen, enten jeg havde travlt med at komme på arbejde eller jeg havde god tid. Det blev et ritual.

En stærk inspiration var også de nye farver, som jeg fik af min søster til jul, franske fedtfarver af navnet Pastels a’ l’huile ,fra firmaet Sennelier, de er vidunderlige at arbejde med. En anden inspiration var mit månedlige møde med andre kunstterapeuter i Them gruppen, mange af de øvelser vi har arbejdet med der har påvirket mine morgenbilleder.

I reglen brugte jeg kun 5-10 minutter på billederne. Da der var gået ¾ år følte jeg, at jeg havde brug for en ramme eller en struktur, fik lyst til at udvikle mig videre og lære noget mere, blive bedre til at lave mine morgenbilleder.

Jeg var i en genbrugsbutik, hvor der hang et smukt spejl. Kunne mærke at det spejl skulle jeg bare have, troede det skulle være en gave, men da jeg kom hjem fornemmede jeg , at det spejl var til mig. Kort efter talte jeg med min søster og fortalte hende om min følelse af, at jeg ikke kan udtrykke mig kunstnerisk, det er som om jeg har brug for mere viden om teknik, om farver, om rumlighed og om … kort sagt en læremester.

Hun sagde: pjat med lærer eller kurser, du skal bare lave selvportrætter, det lærer du af. Nu forstod jeg, hvad mit spejl skulle bruges til. Jeg lavede et selvportræt hver morgen fra efteråret 2004 til her i foråret 2005. Til sidst blev det nok, så nu holder jeg en pause.