|
| |
|
|
|
|
|
Hvad er kunstterapi?
Kunstterapi
er at åbne døre, at kigge ind i sig selv ved hjælp af ens eget
kunstneriske udtryk i form af billeder, figurer eller skulpturer lavet af
et hvilket som helst materiale. At åbne døre til selvet er en vej frem
til større livskvalitet.
"Man
må kende sin fortid
for at forstå sin nutid
og forme sin fremtid"
|
|
|
 |
|
Hvem kan have glæde af kunstterapi?
Alle, også børn og unge,
kan få noget ud af kunstterapi, man behøver ikke at have specielle
problemer eller at være syg. Kunstterapi bidrager til personlig vækst
for den, der indlader sig på et besøg hos sig selv, for den der tør
banke på døre i det indre, som måske knirker i hængslerne, fordi de
har været lukkede så længe. Der kan også være tale om aktuelle
problemstillinger, som man har behov for at se nærmere på eller ren og
skær nysgerrighed og interesse i at lære sig selv og sine potentialer
bedre at kende. Mødet med det indre åbner vejen for mere liv i
relationerne i den ydre verden. Freud sagde: "Wo Es ist, soll Ich
sein", det er et mål for min kunstterapi at bane vej for Jeg'et på
bekostning af det Ubevidste, at tænde lys i mørket og derigennem at
kunne erkende muligheder.
Alt efter om der er tale om
grupper, par eller enkeltpersoner, om klienten er barn, ung eller voksen
vil forskellige metoder og øvelser være hensigtsmæssige. Udgangspunktet
vil være drømme, tanker og evt. tekster eller objekter.
Et digt som dette kan f eks.
også tjene som inspiration i det kunstterapeutiske arbejde:
”Larve bugter sig
over stenskarpt terræn – når
frem som sommerfugl”
-
Et haiku digt af Pia tafdrup(2007) fra samlingen
Boomerang. |
|
|
Teoretiske overvejelser i forbindelse med
kunstterapi.
Om mit speciale - og de teorier jeg tager udgangspunkt i:
I
min uddannelse på APAKT, institut for psykoanalytisk kunstterapi, tager
man udgangspunkt i psykoanalytisk teori. I mit speciale, som handler om
hvordan kunstterapi kan anvendes i ikke terapeutiske rum, bruger jeg både
psykoanalytisk teori samt kulturteori. Jeg har benyttet mig af Freuds egne
tekster, vel vidende at de relaterer sig til et samfund og en kultur som
ikke eksisterer i samme form i dag, som da han skrev sine værker. Dog
finder jeg at mange af Freuds tanker er lige så aktuelle i dag som i
begyndelsen af det 20. årh.. Jeg benytter mig endvidere af Alice Millers
tekster om narcissisme samt Winnicots anvendelse af begreberne det sande
og det falske selv. Desuden har jeg bl.a. inddraget den franske Francoise
Dolto som en spændende repræsentant for Lacan-skolen. Caroline
Eliachef, en af Dolto’s elever, har også påvirket min måde at tænke
terapi på med hendes bog om spædbørn – ”Krop og skrig”
(1994). I det hele taget er jeg optaget af det forhold som allerede Freud
diskuterede, nemlig forholdet mellem ydre og indre, krop og sjæl eller
hvad man nu vil kalde dette forhold. Lacan mente, at modsætningen mellem
ydre og indre måske kun er tilsyneladende
Den tyske Thomas Ziehe’s kulturteori har været en hjælp for mig til at
begribe, hvordan samfundsmæssige forandringer påvirker psykiske
strukturer. Thomas Ziehe bygger en bro mellem den individorienterede
psykoanalytiske teori og den sociologiske samfundsteori, herunder
kulturteori.
Når jeg diskuterer begrebet kunstterapi refererer jeg især til en af
pionærerne inden for kunstterapi, Edith Kramer (”Art as therapy with
children”) samt en af hendes efterfølgere Karin Dannecker, som i en
kort periode var min inspirerende lærer på T.U. , teknisk
universitet, Berlin. ( Ja, i Tyskland udbydes der kurser i kunstterapi på
universitetet i forbindelse med faget psykologi).
I mit arbejde med specialet fik jeg også stor inspiration fra den tyske
filosof Ernst Bloch og hans tre begreber sult, mangel og håb. Bloch beskæftiger
sig med dagdrømme som et muligt potentiale til at virkeliggøre en
forandring af ens eget liv og måske også af samfundet.
Slutteligt benytter jeg mig af min lærer og terapeut fra APAKT, Gerlach
Bommersheim’s bog, ”Rotkäppchen im Schwarzweissfilm”. Jeg
henviser endvidere til adskillige kunstnere undervejs.
I specialet diskuter jeg også begrebet kunstterapi, hvorfor hedder det
f.eks. ikke kreativitetsterapi. Edith Kramer mener at kunst altid
kommer fra følelser og udtrykker følelser og at kunsten lever gennem
frihed, at der altid er tale om improvisation, hun spørger samtidig, men
hvad er så forskellen på sand kunst og lidenskabeligt krims krams?
Den italienske billedhugger Bunarroti Michelangelo mente i
14.hundredtallet, at selve livet var kunst… (Michelangelo,1964)
Definition
af kunstterapi:
”Kunstterapi er den terapeutiske anvendelse af kunst. Det foregår ved
at skabe visuelle produkter som er symbolske akvivalenter for erfaringer,
følelser, tanker og fantasier. Ved at skabe disse symbolske billeder hjælpes
klienten til at mærke, identificere og definere sine bevidste og
ubevidste konflikter og til at kommunikere dem ud. At skabe kunst hjælper
med til at mobilisere mange Jeg-funktioner, idet både
intellektuelle, imaginative, integrative og håndværksmæssige evner
bliver brugt i produktionsprocessen. (Dannecker, (1992) s.11-12 (min oversættelse)).
Når en klient siger til mig, ”jeg kan ikke male, jeg er ingen
kunstner”, svarer jeg ,at kunstterapi handler om autentisitet, et ægte
udtryk, det er hvad jeg forstår ved kunst i en kunstterapeutisk sammenhæng.
Mit speciale tager afsæt i et 6 måneders pilotprojekt med såkaldt
utilpassede unge, som alle havde ekstreme voldserfaringer. Jeg har
benyttet de unges navne-billeder, som her analyseres og diskuteres,
derefter har jeg udarbejdet såkaldte mod overføringsbilleder.
Overføring og modoverføring
Overføring
og modoverføring er kernebegreber i den form for psykonanalytisk terapi
som jeg selv har gennemgået i 7 års selvanalyse, og det er ligeledes
essentielle begreber i den terapi som man bliver undervist i og udlært
til i APAKT, det institut for kunstterapi, hvor jeg er blevet uddannet.
Freud opdagede fænomenerne i forbindelse med sit psykoanalytiske arbejde,
når hans patienter overførte de stærke følelser på ham, som de havde
følt i forhold til deres forældre eller andre signifikante personer i
deres liv, specielt i barndommen. I terapien genoplever patienten disse
gamle følelser i relationen til terapeuten. Dette er hvad vi kalder overføring
og den forekommer i al psykodynamisk terapi og er en nødvendig del af
behandlingen.
Freud sagde (1905), at man i barndommen danner en matrice for kærlighedsstrukturer
og magtstrukturer, som ”genoptrykkes” i terapien.
Overføringer foregår i en eller anden udstrækning i alle relationer,
men i terapien bruges de bevidst til at bearbejde ”matricen”.
Modoverføring handler om terapeutens følelser, fantasier og reaktioner i
relation til patienten og behandlingssituationen.
Modoverføringen viser også terapeuten, hvor hendes grænse er, grænsen
for hvor langt hun kan nå i behandlingen.
Modoverføringens positive aspekt er de processer i analytikeren, som
giver hende en fornemmelse af, hvad der rører sig i patientens ubevidste.
I specialet har jeg arbejdet med gruppens navnebilleder på den måde,
at jeg har malet modoverføringsbilleder. Dvs. jeg har malet det som kom
frem i mig, mine følelser ved at se på billedet, og jeg har skrevet en
ledsagende tekst til mit modoverføringsbillede.
Metoden
kan kritiseres for, at man risikerer at blande egne følelser med
klientens. Ikke desto mindre var min erfaring med navnebillederne en
utrolig dyb forståelse af de enkelte børn og unge gennem min personlige
fordybelse i deres billeder. Jeg mener altid det vil være muligt at lave
en ”realitetstest” sammen med klienten. Klienten har nøglen og retten
til den endelige forståelse af sit eget billede.
|
|
|