HOME

 

KUNST-TERAPI
HVAD TILBYDES
HVORDAN
BILLEDER
EN ADVOKAT
KOM TIL BYEN
MINE BILLEDER
BILLED-DAGBOG
HVAD ER KUNSTTERAPI?
TEORI OG
SPECIALE
KURSUS ANDMELDELSE
KONTAKT / CV
 
 
 





 

 

  

Hvad er kunstterapi?
Kunstterapi er at åbne døre, at kigge ind i sig selv ved hjælp af ens eget kunstneriske udtryk i form af billeder, figurer eller skulpturer lavet af et hvilket som helst materiale. At åbne døre til selvet er en vej frem til større livskvalitet.

"Man må kende sin fortid 
for at forstå sin nutid 
og forme sin fremtid"

Hvem kan have glæde af kunstterapi?
Alle, også børn og unge, kan få noget ud af kunstterapi, man behøver ikke at have specielle problemer eller at være syg. Kunstterapi bidrager til personlig vækst for den, der indlader sig på et besøg hos sig selv, for den der tør banke på døre i det indre, som måske knirker i hængslerne, fordi de har været lukkede så længe. Der kan også være tale om aktuelle problemstillinger, som man har behov for at se nærmere på eller ren og skær nysgerrighed og interesse i at lære sig selv og sine potentialer bedre at kende. Mødet med det indre åbner vejen for mere liv i relationerne i den ydre verden. Freud sagde: "Wo Es ist, soll Ich sein", det er et mål for min kunstterapi at bane vej for Jeg'et på bekostning af det Ubevidste, at tænde lys i mørket og derigennem at kunne erkende muligheder.

Alt efter om der er tale om grupper, par eller enkeltpersoner, om klienten er barn, ung eller voksen vil forskellige metoder og øvelser være hensigtsmæssige. Udgangspunktet vil være drømme, tanker og evt. tekster eller objekter.

Et digt som dette kan f eks. også tjene som inspiration i det kunstterapeutiske arbejde: 

”Larve bugter sig
over stenskarpt terræn – når
frem som sommerfugl”

-          Et  haiku digt af  Pia tafdrup(2007) fra samlingen  Boomerang.

Teoretiske  overvejelser i forbindelse med kunstterapi.

Om mit speciale -  og  de teorier jeg tager udgangspunkt i:

I min uddannelse på APAKT, institut for psykoanalytisk kunstterapi, tager man udgangspunkt i psykoanalytisk teori. I mit speciale, som handler om hvordan kunstterapi kan anvendes i ikke terapeutiske rum, bruger jeg både  psykoanalytisk teori samt kulturteori. Jeg har benyttet mig af Freuds egne tekster, vel vidende at de relaterer sig til et samfund og en kultur som ikke eksisterer i samme form i dag, som da han skrev sine værker. Dog finder jeg at mange af Freuds tanker er lige så aktuelle i dag som i begyndelsen af det 20. årh.. Jeg benytter mig endvidere af Alice Millers tekster om narcissisme samt Winnicots anvendelse af begreberne det sande og det falske selv. Desuden har jeg bl.a. inddraget den franske Francoise Dolto som en spændende repræsentant for  Lacan-skolen. Caroline Eliachef, en af Dolto’s elever, har også påvirket min måde at tænke terapi på  med hendes bog om spædbørn – ”Krop og skrig” (1994). I det hele taget er jeg optaget af det forhold som allerede Freud diskuterede, nemlig forholdet mellem ydre og indre, krop og sjæl eller hvad man nu vil kalde dette forhold. Lacan mente, at modsætningen mellem ydre og indre måske kun er tilsyneladende

Den tyske Thomas Ziehe’s kulturteori har været en hjælp for mig til at begribe, hvordan samfundsmæssige forandringer påvirker psykiske strukturer. Thomas Ziehe bygger en bro mellem den individorienterede psykoanalytiske teori og den sociologiske samfundsteori, herunder kulturteori.

Når jeg diskuterer begrebet kunstterapi refererer jeg især til en af pionærerne inden for kunstterapi, Edith Kramer (”Art as therapy with children”) samt en af hendes efterfølgere Karin Dannecker, som i en kort periode var min inspirerende  lærer på T.U. , teknisk universitet, Berlin. ( Ja, i Tyskland udbydes der kurser i kunstterapi på universitetet i forbindelse med faget psykologi).

I mit arbejde med specialet fik jeg også stor inspiration fra den tyske filosof Ernst Bloch og hans tre begreber sult, mangel og håb. Bloch beskæftiger sig med dagdrømme som et muligt potentiale til at virkeliggøre en forandring af ens eget liv og måske også af samfundet.

Slutteligt benytter jeg mig af min lærer og terapeut fra APAKT, Gerlach Bommersheim’s bog, ”Rotkäppchen im Schwarzweissfilm”.  Jeg henviser endvidere til adskillige kunstnere undervejs.

I specialet diskuter jeg også begrebet kunstterapi, hvorfor hedder det f.eks.  ikke kreativitetsterapi. Edith Kramer mener at kunst altid kommer fra følelser og udtrykker følelser og at kunsten lever gennem frihed, at der altid er tale om improvisation, hun spørger samtidig, men hvad er så forskellen på sand kunst og lidenskabeligt krims krams?

Den italienske billedhugger Bunarroti Michelangelo mente i 14.hundredtallet, at selve livet var kunst… (Michelangelo,1964)

Definition af kunstterapi:
”Kunstterapi er den terapeutiske anvendelse af kunst. Det foregår ved at skabe visuelle produkter som er symbolske akvivalenter for erfaringer, følelser, tanker og fantasier. Ved at skabe disse symbolske billeder hjælpes klienten til at mærke, identificere og definere sine bevidste og ubevidste konflikter og til at kommunikere dem ud. At skabe kunst hjælper  med til at mobilisere mange    Jeg-funktioner, idet både intellektuelle, imaginative, integrative og håndværksmæssige evner bliver brugt i produktionsprocessen. (Dannecker, (1992) s.11-12 (min oversættelse)).


Når en klient siger til mig, ”jeg kan ikke male, jeg er ingen kunstner”, svarer jeg ,at kunstterapi handler om autentisitet, et ægte udtryk, det er hvad jeg forstår ved kunst i en kunstterapeutisk sammenhæng.

Mit speciale tager afsæt i et 6 måneders pilotprojekt med såkaldt utilpassede unge, som alle havde ekstreme voldserfaringer. Jeg har benyttet de unges navne-billeder, som her analyseres og diskuteres, derefter har jeg udarbejdet såkaldte mod overføringsbilleder.

Overføring og modoverføring

Overføring og modoverføring er kernebegreber i den form for psykonanalytisk terapi som jeg selv har gennemgået i 7 års selvanalyse, og det er ligeledes essentielle begreber i den terapi som man bliver undervist i og udlært til i APAKT, det institut for kunstterapi, hvor jeg er blevet uddannet.

Freud opdagede fænomenerne i forbindelse med sit psykoanalytiske arbejde, når hans patienter overførte de stærke følelser på ham, som de havde følt i forhold til deres forældre eller andre signifikante personer i deres liv, specielt i barndommen. I terapien genoplever patienten disse gamle følelser i relationen til terapeuten. Dette er hvad vi kalder overføring og den forekommer i al psykodynamisk terapi og er en nødvendig del af behandlingen.

Freud sagde (1905), at man i barndommen danner en matrice for kærlighedsstrukturer og magtstrukturer, som ”genoptrykkes” i terapien.

Overføringer foregår i en eller anden udstrækning i alle relationer, men i terapien bruges de bevidst til at bearbejde ”matricen”.

Modoverføring handler om terapeutens følelser, fantasier og reaktioner i relation til patienten og behandlingssituationen.

Modoverføringen viser også terapeuten, hvor hendes grænse er, grænsen for hvor langt hun kan nå i behandlingen.

Modoverføringens positive aspekt er de processer i analytikeren, som giver hende en fornemmelse af, hvad der rører sig i patientens ubevidste.

I specialet har jeg arbejdet med gruppens navnebilleder  på den måde, at jeg har malet modoverføringsbilleder. Dvs. jeg har malet det som kom frem i mig, mine følelser ved at se på billedet, og jeg har skrevet en ledsagende tekst til mit modoverføringsbillede.

Metoden kan kritiseres for, at man risikerer at blande egne følelser med klientens. Ikke desto mindre var min erfaring med navnebillederne en utrolig dyb forståelse af de enkelte børn og unge gennem min personlige fordybelse i deres billeder. Jeg mener altid det vil være muligt at lave en ”realitetstest” sammen med klienten. Klienten har nøglen og retten til den endelige forståelse af sit eget billede.