Uddannelsen som
kunstterapeut:
APAKT er et psykoanalytisk
orienteret institut for kunstterapi i Hamborg. Uddannelsen består af 820
undervisningstimer og 513 supervisionstimer samt praktik, fordelt på 4 år
og dertil egen terapi i mindst 80 timer. APAKT er medlem af det tyske
fagforbund for kunstterapi, DFKGT e.V.
Uddannelsen afsluttes med en offentlig eksamen med udgangspunkt i
specialet. Uddannelsen forudsætter at man i forvejen har en uddannelse
inden for psykologi, sundhed, pædagogik eller kunst.
Da jeg bosatte mig i Danmark igen i 1997 blev jeg medlem af den danske
forening for kunstterapeuter FAK.
Medlem af Psykoterapeut Foreningen, foreningen af
uddannede psykoterapeuter i Danmark, medlem af the European Asociation for
Psychotherapy.
Beskæftigelse:
Siden
november 2009 ansat som videncenterkonsulent ved Nationalt videncenter for
Inklusion og Eksklusion, NVIE (www.nvie.dk),
UCVest, Esbjerg.
1998-2009
ansat som lektor på pædagoguddannelsen på UCLillebælt, Jelling.
2009 og 2007: Censor på
kunstterapiuddannelsen på DSH-O
I 2000 var jeg i Ghana og underviste ghanesere i pædagogik i tre måneder
som led i et større uddannelses‑ udviklingsprojekt.
1988 -1996 selvstændig socialpædagogisk medarbejder i det ambulante
arbejde i Berlin med socialpædagogiske- og terapeutiske opgaver med
mennesker i alle aldre. Her startede jeg på at arbejde kunstterapeutisk,
da mange af mine klienter havde svært ved at sætte ord på deres
problemer viste kunstterapien sig at være en god og brugbar vej.
1992 -1993 afhængighedsforebyggende projektarbejde for unge 8 -10 klasse
elever med produktion af skulpturer og billeder, samt andre kurser med
kunst som medium for unge og voksne i Berlin og omegn.
1997: gennemførte jeg sammen med en medarbejder et udviklingsprojekt med
I l unge med ekstreme voldserfaringer i X-DDR, her arbejdede jeg bl.a. med
kunstterapeutiske metoder. Jeg har skrevet speciale på
kunstterapiuddannelsen med udgangspunkt i dette projekt, som varede i 6 måneder.
Specialet handler om, hvordan kunstterapeutiske metoder i en hvis udstrækning
også kan anvendes i ikke‑terapeutiske sammenhænge, f eks. i
socialpædagogisk arbejde.
